Få det bedre
Bliv gladere
Få klarhed

Har du mistet? For nylig eller for lang tid siden?

 

Er du træt af livet i en glasklokke? Savner du at se livet i farver? Eller at være helt til stede med din familie? Tvivler du på, at du nogensinde kan få et godt liv igen?

 

  • Du har mistet nogen eller noget
  • Du frygter at dit liv aldrig bliver godt igen
  • Du ved ikke, hvordan du kan ændre det
  • Du vil godt være glad igen
  • Du har måske prøvet andre metoder, og de har ikke hjulpet
  • Du er bange for, at dit liv altid skal være sådan lidt i gråzonen

Er du selv i tvivl, om du går rundt med sorg? Så test dig selv i denne vægtede test. Jeg kan ikke se dit svar, og det kan jo godt være, at du 'bare' er noget presset på andre måder i stedet. 

Vær obs på, at du bliver ledt over på www.slipsorgen.dk

sorgtest

Dit udbytte

 

Gennem otte møder og over otte uger i et individuelt forløb med hjemmearbejde lærer du trin-for-trin hvad der skal til for at bearbejde dine tab.

 

Forløbet er videnskabeligt evidens-baseret, og så vidt vides det eneste i verden, der er det. Metoden er godkendt af en lang række offentlige og private institutioner i Storbritannien, Australien og USA. Den er udviklet af Grief Recovery Institute i USA.

Få det bedre

Du får det bedre i både krop og sjæl

Ikke mere tankemylder

Dine tanker vil ikke længere tordne rundt

Fred i sindet

Du vil være mere til stede i din familie og på dit arbejde

95% får det bedre

Grief Recovery-metoden, som jeg bruger, er udviklet over de sidste 40 år. Hele tiden er den blevet forfinet og præciseret. Derfor ved jeg, at 8 uger fra vi to mødes første gang, så vil du have det bedre. 

 

Så tænker du måske "Hvad med de sidste 5%?" - det er dem, der ikke gennemfører. Det er rigtig vigtigt, at du gennemfører- at du kommer til vores møder, at du læser, hvad du skal og at du laver dit hjemmearbejde. Ellers sker der ikke den ønskede forandring. Og ja, det kan godt være hårdt ind i mellem. Men jeg lover at passe på dig og skabe en stemning af tryghed og fortrolighed, så vi kan få guidet dig igennem, så også du får det bedre.


Jeg har lært metoden i Storbritannien, og er imponeret over dens resultater. Det kan du også se af udtalelserne fra tidligere kunder, at de er. 

Du indgår simpelt hen i et tidsafgrænset forløb, der har en trin-for-trin-tilgang til, at DU får det bedre. Når du har gennemført, så har du en værktøjskasse til at håndtere tab fremadrettet. Du kan så at sige klare det selv. 

Hvad giver sorg?


Sorg er alle de modstridende tanker og følelser, som kommer efter et tab. Hvordan tabet opleves er individuelt, men de store tab er ofte meget smertefulde.

Sorg kan udløses af en lang række tab og forandringer og handler ikke kun om dødsfald, skilsmisser osv. Der er  over 40 forskellige livsbegivenheder, som kan give sorg. Fx ser man ofte sorg-symptomer efter en fyring.

Helt almindelige sorgreaktioner, som man ser i forbindelse med tab og forandringer er

  • En oplevelse af at være bedøvet
  • Humørsvingninger
  • Koncentrationsbesvær
  • Uregelmæssigt søvnmønster
  • Ændrede madvaner
  • Tab af energi


Det er meget individuelt, hvordan reaktioner bliver udtrykt og de kan også ændre sig over tiden hos den enkelte. Der er ikke tale om en tidsbestemt proces, som sker i fastlagte trin, men mere en bølge, der går frem og tilbage.

Og der er flere konsekvenser af sorg: 

Nedsatte funktioner

Og det til trods for, at når man er i sorg, så fungerer ens hjerne ikke så godt:

  • Man har nedsatte analytiske evner
  • Man kan ikke fokusere lige så godt, som man plejer
  • Man har koncentrationsbesvær
  • Mange oplever, at de går rundt i en ”glasklokke” og ikke er helt til stede. Dvs. præcis som ved stress, alkoholmisbrug eller andet så fungerer man nedsat.


Vi taler om en alvorlig tilstand, der påvirker andre end privatsfæren

  • Hvis din ægtefælle er død, så har du en 93% forøget risiko for at blive involveret i et alvorligt færdselsuheld
  • Selvmordsraten for efterladte ægtefæller stiger med 242%
  • 10% af medarbejderne i en virksomhed vil på et givet tidspunkt være så påvirket af det, at de ikke fungerer så godt, som de kunne


Der er en række myter forbundet med sorg, men lad mig slå fast med det samme, at tiden læger IKKE alle sår. Det gør bearbejdning derimod.

Hvad siger de, der har prøvet det

  • MHLauesen

    Jeg er overrasket over, hvilken stor forandring forløbet medførte for mig. Jeg har oplevet en stor lettelse og glæde og følelsen af at kunne trække vejret frit. Jeg er blevet bevidst om hvor megen energi, jeg har haft bundet til sorg, vrede og negative tanker og hvor mange kræfter, jeg har brugt på at undgå at se dem i øjnene og forholde mig til det. Teknikken jeg har lært i den forbindelse, vil jeg kunne bruge fremadrettet.

  • MHLauesen

    Jeg har lært at møde min egen sorg på en god måde og vil tage denne metode med mig videre i livet. Jeg tror også, jeg er blevet bedre til at møde andres sorg efter dette. Jeg ville aldrig have været dette foruden. Mette er helt unik og en meget kompetent vejleder. Det er virkelig investering værd i tid, penge og energi.

  • MHLauesen

    Jeg har fået bedre kontakt med min handlekraft, og jeg udtrykker min vrede mere direkte. Jeg var i meget lang tid bange for at bruge ord, der kunne såre, og så valgte jeg slet ikke at sige noget overhovedet. Den der frygt for at miste kontakten med nogen, fordi jeg siger min ærlige mening, er der stadig væk, men jeg har fået en langt bedre kontakt med den lille pige indeni, som har en stor livskraft, og som jeg har måttet holde nede i alt for lang tid

  • MHLauesen

    Det overgik, hvad jeg troede, var muligt

  • MHLauesen

    Forløbet hos dig har ændret mit liv

  • MHLauesen

    Du var med til at give mig mod til at tro på mig selv igen.

    Tusind tak for det

  • MHLauesen

    "Det føles som om, jeg har gået i en glasklokke i 40 år - og nu er den væk!"

  • MHLauesen

    Kære Mette - jeg vil bare sige, at mit sorgforløb hos dig virkelig har hjulpet. Jeg får stadig mine dyk, men de varer kortere, og de er meget lettere at håndtere.

  • MHLauesen

    Jeg har lært rigtig meget af forløbet hos dig og har fået styr på mit liv ige

Hvordan foregår det?


Når man ved, at der nok er noget sorg, der sidder og klemmer, så kræver det ofte en del energi for at gå i gang med et forløb, der skal hjælpe med at bearbejde sorgen. Særligt, hvis man har prøvet en eller flere ting før. Og det har de fleste af mine kunder. Desværre. Her har jeg forsøgt at samle noget viden, som du måske har brug for i dine overvejelser

  • Når du har besluttet dig for at gå i gang, så sker der det, at vi aftaler, om vi mødes fysisk eller online - eller i et mix (jeg har stor erfaring med alle tre former, og et online forløb er ikke ringere end det med fysiske møder). 

  • Dernæst lægger vi en tidsplan, så vi har så mange som muligt af vores 8 møder på plads. Der vil næsten altid være brug for at flytte tider undervejs, og det finder vi bare ud af. Jeg er selv rimeligt fleksibel - og har omvendt også ind i mellem brug for fleksiblitet fra din side. 

  • Afhængigt af om vi ses fysisk hos mig første gang eller vi mødes online, så vil du få en bog enten udleveret eller tilsendt. Det er den, vi arbejder ud fra. Jeg vil bede dig om KUN at læse det, jeg beder dig om fra gang til gang. 

  • Efter hvert møde vil du have noget hjemmearbejde - dels noget refleksion og opgaver, dels noget læsning. Dette taler vi om den næste gang, vi ses. 

  • Undervejs lærer du at 
    • Hvordan vi generelt ser på og forholder os til sorg i samfundet. Dette har du brug for at kunne forholde dig til dine egne følelser.
    • Se på din eget tilgang til din egen og andres sorg
    • Genkende dine karakteriske vanehandlinger, når du er presset eller ked af det. Dem kan du bruge senere som følelsesmæssige pejlemærker. De er vigtige at kende. 
    • Forholde dig til dine tab - hvad var det ved de enkelte tab, som var smertefuldt og uafsluttet - og hvordan får du det bearbejdet
    • At sige farvel til smerten i de enkelte tab.

  • Undervejs vil du enten få det bedre gradvist, du vil få det bedre efter 7. gang - eller du vil efterfølgende opleve, at noget har lettet, at du ikke tænker så meget over det mere. At du føler dig lettere. 

I forløbet vil vi sjældent tale om, hvad der præcist skete, men vi vil tale om, hvad du præcist følte. Og nogle gange vil du opleve, at du enten tager for meget eller for lidt ansvar for dine følelser. Det er bl.a. derfor, at et forløb med sorgbearbejdning oftest forbedrer dit selvværd. 


Sådan gør du


Først

Start med at booke en gratis samtale for at finde ud af, om det er, hvad du har brug for

Dernæst

Skal du overveje du med dig selv, om det er noget for dig. Det kræver jo noget arbejde af dig.

Planlægger vi dit forløb og går i gang. 8 uger senere har du det bedre.

Læs (meget) mere om mine tilbud inden for sorgbearbejdning på

www.slipsorgen.dk

Læs om: 

Og meget mere

Slip sorgen (1)